I dag er nye biler og de fleste køretøjer udstyret med dæktryksregistreringsfunktioner. Vi ser ofte nyheder om, at problemer med dæktryk kan føre til større sikkerhedsuheld. Dæktryksovervågning kan give en god realtidsrespons på dæktryksforhold, som effektivt kan forhindre dæk i at blive knust på grund af mangel på luft i dækkene og forbedre køresikkerheden. I øjeblikket er dæktrykssensorer opdelt i to typer på grund af forskellige modeller og konfigurationer, den ene er indbygget og den anden er ekstern type.
Princippet om, hvorvidt det er indbygget eller eksternt, er faktisk ikke kompliceret. Sensoren sender dæktrykdata til modtageren gennem et trådløst signal og viser det derefter på displayet.
Dæktrykssensorsignalet sendes ved at sende et 433 Hz eller 355 Hz trådløst signal til antennemodtageren. Modtageren sender dæktrykdata til BCM (Body Control Module) gennem LIN-linjen (serielt kommunikationsnetværk) og kommunikerer med BCM for at forudindstille dæktrykket. Dataene sammenlignes. Hvis dæktrykket er for lavt, sender BCM et signal til instrumentet gennem gatewayen gennem højhastigheds-CAN (seriel kommunikationsprotokol), hvilket indikerer, at dæktrykket er for lavt.
Det der skal være særlig opmærksom på her er, at det ikke er godt for bilens dæktryk at være for højt eller for lavt. For højt vil føre til dårlig dækvedhæftning og reducere dækkets ydeevne. Tværtimod, hvis bilens dæktryk er for lavt, vil det øge bilens brændstofforbrug, forårsage skader på dækkene og nemt forårsage dækudblæsning. Så dæktrykssensorer forbedrer vores køresikkerhed.
